Så blev der købt ringe

Så blev der købt ringe
Vanen tro så er vi ikke så gode til at være til tiden, i hvert fald ikke hver gang. I dag havde jeg en lidt løsere aftale om et besøg i en togklub og der skulle jeg gerne være cirka kl. 13. Formiddagen gik bare hurtigere end beregnet og pludselig så det ud til at vi havde lidt travlt med at komme ud af døren. Det vil sige at enten så ville vi være i god tid til togklubben eller også ville det være lidt presset at nå begge aftaler. Vielsesringe Min kæreste insisterede dog på at vi skulle ud og se på vielsesringe, så det gik i hastigt tempo mod den lokale guldsmed. Vi havde allerede været der for et par uger siden og kigget, så vi havde en nogenlunde idé om hvad de kunne tilbyde. Denne gang kunne vi heldigvis hurtigt beslutte os, da vi åbenbart var ret enige om hvad det skulle være og lige havde fået tænkt tingene igennem siden sidst. Samtidig ramte vi tilfældigvis en dag hvor der var 20% rabat og det var bestemt et stort plus. Matas Nu skulle man jo egentlig tro at turen herefter gik i rask tempo mod togklubben, men min kæreste havde lige den idé at vi også skulle forbi Matas. Med 294 butikker fordelt over hele landet, så er der jo også altid en Matas i nærheden. Jeg insisterede dog på at vi skulle vente til om aftenen og så handle i deres webshop hvor de jo også har det store udvalg og samtidig kan vi spare noget...

Konfirmationsgaven?

Konfirmationsgaven?
I maj, blev en af mine gode venner konfirmeret. Vi er en ”gruppe” på fem eller seks mand, som altid er sammen både på og uden for banen. Vi har det for fedt sammen. Vi plejer ofte at lave aftener hvor vi mødes og intet andet laver end at spille Playsation og computer. Vi behøver ikke lave specielle ting for at ave det fedt. Sidst der var Le Mans så vi alle 24 timer, uden pause. Nå men han blev konfirmeret, og jeg og de andre gutter besluttede os for at give hm en lidt spøjs gave. Han er den mindste i vores gruppe, både aldersmæssigt og fysisk. Vi gav ham flere sæt sparkedragter og andre baby ting fra smaahjerter. Ingen af gæsterne forstod det, andre end ham selv.  Vi havde det alle mægtigt sjovt med det. De fleste har stadig ikke forstået vores joke, men det behøver de heller ikke. Jeg ved at den næste der skal konfirmeres Pelle, venter spændt på hans gave, og han håber vi finder på noget mindst lige så sjovt til ham. Og tro mig det skal vi nok få gjort. Desværre er vi forskellige årgange, så når vi spiller håndbold, spiller vi kun samen hvert andet år. Lidt ærgerligt. Men til maj næste år skal der igen gives gaver og vi er allerede i gang med at tænke på hvad det kunne være. Til maj skal vi også spille sammen igen og det bliver bare for fedt. Jeg glæder mig allerede utrolig meget. ...

Gåtur i byen

Gåtur i byen
Mille sad og kiggede ud gennem vinduet. Hun havde efterhånden ugens sidste arbejdsdag bag sig, men der var nu lige en enkelt time endnu, før hun kunne lukke sin computer ned og gå ud og nyde det gode vejr. Udenfor skinnede solen fra en skyfri himmel, og selvom det var en rå efterårsdag, så varmede solens skønne stråler alligevel dejligt. Hele dagen havde Mille arbejdet, men hun havde også haft tid ind i mellem til at kigge på den opgave, som hendes søster skulle lave til sin skole. Søsteren skulle skrive en opgave om fagforeninger, og hun havde blandt andet hentet sine informationer på ase.dk. Mille havde lovet søsteren, at hun gerne ville hjælpe hende med den opgave, og det havde hun nu fået gjort. Da den næste time endelig var gået, kunne Mille holde fri. Hun havde besluttet sig for, at hun ville gå en tur gennem byen på sin vej hjem. Egentlig var der en lidt hurtigere vej hjem, men den gik langs nogle gamle, kedelige fabrikker. Dem havde Mille ikke lyst til at kigge på, når nu det var sådan et dejligt vejr. I stedet ville hun gå turen gennem byen, hvor alle butikkerne også lå. Når det nu var fredag eftermiddag, ville der sikkert også være et dejligt liv og leben i byen. Solen plejede altid at få folk til at rykke ud på de små, hyggelige caféer, som der faktisk lå ret mange af i byen. Mille overvejede, om hun mon også selv skulle sætte sig et sted i solen. Det ville i hvert fald være en god start på hendes...

Børn og fodtøj

Børn og fodtøj
Alle forældre vil det bedste for deres børn. Det kan vi sagtens blive enige om, men spørgsmålet er så hvad der er det bedste. Når jeg ser mig rundt i bekendtskabs-kredsen er vores syn på børneopdragelse og grænser lige så forskelligt som der er mennesker til. Ikke engang samme par har samme holdning. For mit eget vedkommende må jeg også indrømme at grænserne kan flytte sig fra dag til dag. Det er sjældent noget problem. Moderne børn ved at grænserne ikke altid er de samme. Det er ikke rigide grænser de har brug for – men at de bliver sat og overholdt. Børn kan sagtens forstå hvad de må og ikke må. Et punkt hvor de flest af mine venner og jeg kan være enige er fodtøj. Det er super vigtigt at det er ordentligt og støtter fødderne – især til de mindste. De større piger er en anden sag – her er det ikke bare vigtigt at det sidder godt. Det er mindst lige så afgørende at det ser smart ud. Hvad hjælper det at have verdens bedste fodformede sko, hvis ikke man kan bevæge unget til at gå med dem. Der findes flere gode mærker på markedet, et af vore foretrukner om sommeren er pom pom sandaler der lever op til hele familiens krav om ordentlige sko. Min enest anke er, at jeg ikke kan få dem i min str 47, herresko også. Det er lidt fjollet, men på en måde kan jeg rigtig godt lide lyserøde sandaler. Det er ikke en fetich – jeg synes bare at de er...

Mit barnebarn gav mig en god ide

Mit barnebarn gav mig en god ide
“Årh, pjat” sagde jeg, “Det er da slet ikke noget for mig – den slags er kun for helt unge piger. Og desuden, det sidste jeg trænger til er at tabe mig. Tværtimod. Det eneste jeg fejler er at jeg af og til bare er træt – men det er vel heller ikke så underligt for en kvinde i min alder”. Mit søde barnebarn Mille var på besøg. Hun kom mindst 2 gange om ugen og vi hyggede os og spillede kort og snakkede om gamle dage. Ret sødt, at hun gad besøge mig gamle kone på 83 år når jeg vidste hvor travlt hun havde i sit liv. Men hun ville mig det bedste Mille, det ville hun – men her tog hun altså helt fejl. Hun kom her og foreslog at jeg begyndte at spise nupo. Tåbelig ide. Jeg spiste næsten ingenting i forevejen. Ikke fordi jeg ville, men efter jeg er blevet alene er det ligesom ikke det samme at stå at lave mad mere. Kræfterne slår heller ikke rigtig til, og det er faktisk ikke særlig sjovt at spise alene. “Men søde momsemor” fortsatte Mille ufortrødent og ivrigt. “Jeg har slet ikke fået tid til at forklare dig det ordentligt. Selvfølgelig skal du ikke tabe dig. Du bruger bare nupo som et kosttilskud – IKKE en slankekur. På den måde er vi osse sikre på, at du får alle de næringsstoffer som du har brug for. Hvad har du at miste?” Hmmm – tøsen har ret, jeg tror jeg prøver det. Hun tager en prøve med til mig i morgen, og hvis det er noget jeg vil fortsætte med har hun vist mig hvordan jeg bestiller mere hos Matas.dk. Så jeg har overskud til at tage til Jylland og besøge min...

Dyr som pædagoger

Dyr som pædagoger
Jeg arbejdede i en årrække på et socialpædagogisk opholdssted i nærheden af Fakse på Sydsjælland. En del af den pædagogiske model, var at de børn og unge som boede der, havde mulighed for at have omgang med dyr. Det er for udsatte unge en rigtig god ting, fordi de ofte har oplevet massive svigt fra de mennesker de har mødt, og oplevet at deres omgivelser har været aldeles utilregnelige. Dyr møder dem derimod på samme måde hver gang, hvilket giver både ro og mulighed for at genetablere tilliden til omverdenen. Der hvor jeg arbejdede havde vi heste, får, høns, kaniner, katte og to hunde. Vi var så langt ude på landet, og hundene var så dovne, at det slet ikke var nødvendigt at de gik med hundetegn eller hundeskilte. De gad simpelthen ikke stikke af. Det der fyldte mest var hestene, der også var dem der krævede mest pleje. Der boede tre piger på opholdsstedet, i alderen 12 til 16 år. De var rigtig glade for hestene og det var slet ikke, hvilket man ellers kunne have forventet, svært at få dem til at deltage i den daglige fodring, mugning eller strigling af hestene. Ude foran havde vi en ridebane, som blev flittigt brugt. Jeg har flere gange oplevet en stærkt udadreagerende pige blive bedt om at gå ud til dyrene, for så at komme helt roligt tilbage en halv time senere. Det er ikke noget man kan læse sig til i en bog om pædagogik, det er naturen der viser sig fra dens bedste...