Jernmænd alle steder

Jernmænd alle steder
Jeg synes efterhånden at jeg ser jernmænd alle steder. I gamle dage var det virkelig flot når folk gennemførte en marathonløb, sådan er det bare ikke mere. Nu skal man gerne dyrke triathlon og gennemføre en iron man for at være noget. Det gør mig altså en lille smule misundelig for jeg har længe haft lyst til selv at være en del af det. Lige siden jeg som barn så at der blev kørt Sjælland Rundt på cykel, så har jeg haft lyst til at prøve mig selv af i nogle længere løb, noget der kræver udholdenhed, disponering af kræfterne og en god psyke. Nu har en af mine venner så lige løbet et halvmarathon og han kører også mange løb på sin mountainbike, så det er vel bare et spørgsmål om tid før han begynder at svømme og dyrke triathlon. En anden af mine venner har allerede gennemført sit første triathlon og min bror er også i gang. Det har fået mig til at tænke på hvordan jeg selv skal gribe det hele an. Jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med triathlon og hvis jeg til en start passer min ugentlige svømning og badminton, så burde lidt af formen være der. Senere kan jeg så udbygge med noget træning på mountainbiken og senere også begynde at løbe. Jeg skal nok tage det i små etaper for at det er realistisk. Til en start har jeg bestilt noget tøj på netcyklen.dk, så burde jeg også kunne tage mig sammen til at køre noget træning i...

En cykelhjelm er ikke bare en cykelhjelm

En cykelhjelm er ikke bare en cykelhjelm
“Altså far! En cykelhjelm er altså ikke bare en cykelhjelm!” Med himmelvendte øjne var min datter i gang med at forklare mig, at en cykelhjelm fandtes i mange udgaver. Grunden til den lille “meningsudveksling” var, at hun gerne ville have en Abus Cykelhjelm, som hun havde. Da jeg selv er vokset op uden cykelhjelm – og har overlevet på bedste vis, var jeg måske ikke helt inde i det hele. Og hendes argumentation fortsatte på bedste vis:”En bil er jo heller ikke bare en bil, vel Far?”. Det kunne jeg kun give hende ret i. Det var som om jeg kunne mærke, hvordan jeg stille og roligt mistede mit fodfæste i denne diskussion. Jeg prøvede at få hjælp hos min kone, men hun var ved at omkomme af et slet skjult latteranfald. Egentlig var fejlen til dels min. Vi har altid fortalt vores datter, at hvis man har argumenterne i orden og kan fremføre dem på overbevisende måde, så er sandsynligheden for at vinde væsentligt større. Det havde hun i den grad taget til sig. Så gæt hvem, der kort tid efter fandt sig selv siddende med dankortet i hånden og var i gang med at bestille en Abus cykelhjelm til sin datter. Hvis du gætter på mig, så er det ikke helt ved siden af. Det var da også med lidt stolthed, at jeg gjorde det, for det var jo et tegn på, at hun nok skulle blive en god forhandler. Og det er jo meget praktisk....

Kærlighed og anderkendelse

Kærlighed og anderkendelse
Og ind imellem brister de små hjerter, små hjerter der skal repareres og jeg mærker at hun stadivæk har brug for mig. For under det selvstændige ydre og den til tider barske attitude er hun jo bare min store, dejlige lille pige der indimellem – men indrømmet – stadig sjældnere – har brug for sin moar. Jeg er den overlykkelige forældre til verdens skønneste unge. Og jeg må sige, at pigerne i 3. klasse kører hårdt på for at lære alle de sociale spilleregler der er for piger. Der er mange flere end da jeg var barn. Tilsyneladende – for jeg kan huske at jeg simpelthen legede mest med drengen, fordi jeg synes at pigernes mange regler var fjollede og alt for besværlige. Jeg havde ikke lyst til at indordne mig. Om jeg bare gav op? Måske, sådan kan jeg tænke i dag når min datter for gud ved hvilken gang er kommet i klemme og har opført sig forkert – enten i kammeraternes eller mine øjne. Jeg ved næsten ikke hvad der er værst. Men jeg prøver efter bedste evne at rådgive hende og give hende nogle værdier med som jeg synes er gode, og som jeg kan stå inde for. Ja jeg prøver – det er ikke altid nemt – men det er en konstant skole og en lang læring at opdrage børn. Jeg lærer meget – men elsker endnu mere. Og er kærlighed i sidste ende ikke det vi alle sammen stræber efter. Jeg gør ihvertfald. Kærlighed og anderkendelse – Det er det der driver mig fremdad i livet – så det er det jeg prøver at give...